Det nærmeste..

A/B Stubmøllegården ligger i den sydvestlige del af Kongens Enghave, som er et grønt, stille og børnevenligt område. Vi er tæt på naturskønne områder, men samtidig centralt placeret og tæt på daglige fornødenheder. Heriblandt kan nævnes:

  • Superbrugsen og Irma ligger lige overfor Stubmøllegårdens ejendomme.
  • Mozartsvej, Mozarts Plads og Borgbjergsvej udgør Sydhavnens handelsstrøg. Find apoteket, Matas, bager, slagter, vinhandler, grønthandler, genbrugsbutikker, dagligvarebutikker, madsteder, caféer, blomsterhandler, skrædder og mange andre erhverv i området.
  • Sjælør station ligger få hundrede meter væk. Herfra kan du tage med linje A og E. Også Ny Ellebjerg station er i gåafstand. Foruden linje A og E kan du herfra tage linje F samt fjerntog.
  • Bus 9A stopper lige ved døren. Linje 7A, 18, 23 og natbus 97N stopper få hundrede meter væk.
  • Metro fra Mozarts Plads åbner i 2024.
  • Få hundrede meter fra vuggestue, børnehave, skole og idrætshal.
  • 15 minutter på cykel til Rådhuspladsen.
 

3 af vores nærmeste naboer, som beskrives nærmere herunder, er Karens Minde Kulturhus, Sydhavnstippen og Valbyparken.
Karens Minde Kulturhus

I Karens Minde kulturhus - huses et rigt kulturliv med bl.a. koncerter, foredrag og foreninger

Det er også her du finder:

Sydhavnens bibliotek

Børnenes Dyremark, hvor børn kan have kaniner, heste og geder
Dansepavillionen, hvor der om sommeren danses tango, square-dance og meget andet.

Sydhavnstippen

Sydhavnstippen - et unikt natur- og kulturområde, med et rigt fugleliv og får der afgræsser området.

Valbyparken

Kun få hundrede meter fra Stubmøllegården findes Valbyparken.

Valbyparken er Københavns næststørste park, og rummer bl.a. rosenhave, temahaver og en frøpark. Derudover kan man i parken finde boldbaner, legepladser og en disc golf bane.

I Valby-hallen og på de tilhørende boldbaner kan man dyrke mange forskellige former for sport, følge Boldklubben Frem og se koncerter.

Områdekort

Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zomme ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.